Hjemmebesøg
Alle nystartede børn i Mariehuset får inden opstart besøg af en eller to af de ansatte. Her møder vi dit barn på egen hjemmebane i trygge rammer og lærer hinanden lidt at kende inden den store første dag i børnehaven. Det giver dit barn et kendt ansigt at forholde sig til den første tid og samtidig giver det dig som forælder en mulighed for at modtage lidt praktisk orientering, give relevante informationer til børnehaven, samt spørge ind til og få afklaret.
Samtaler
Udover den daglige kontakt, vi har med dig som forælder i børnehaven ved aflevering og afhentning, afholder vi en opstartssamtale efter 1-2 dage efter dit barn er startet, hvor der dagsorden tager udgangspunkt i alt omkring jeres barn, som vi får en dialog omkring. Efter ca. 4-6 måneder efter opstart kommer der en opfølgende samtale, hvor vi i dialog med dig snakker om, hvordan det går i dagligdagen generelt og jeres barns trivsel. Yderligere vil der gennem hele børnehavetiden blive afholdt samtaler og møder efter behov. Du har ALTID mulighed for at indkalde til samtale, hvis du finder det relevant.
Forældrebestyrelse
Vi har en bestyrelse, bestående af forældre og repræsentanter fra personalegruppen, som ca. 4 gange årligt mødes og drøfter aktuelle emner for Mariehuset. Hvis du ønsker at blive en del af bestyrelsen, kan du opstille på vores årlige forældremøde, hvor der blandt andet er valg til bestyrelsen.