Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nærvær, udeliv og udvikling er i fokus

Nærværet skaber tryghed 

Relationsdannelse er vigtigt for at skabe en tryg og udviklende børnehavetid. Eksempelvis har vi for yngste gruppen et særligt rum, hvor det er muligt at søge hen og opbygge relationer samt styrke nærværet til de primære voksne i trygge rammer. 

Synlige og nærværende voksne prioriteres højt hos os. Dette ses gennem en personalefordeling, hvor der altid er en tilgængelig voksen med en anerkendende og omsorgsfuld tilgang til det enkelte barns behov. 

Forældresamarbejdet er for os et vigtigt element i det at skabe trygge og udviklende rammer for det enkelte barn, og vi vægter derfor den daglige forældrekontakt højt. 

 

Udelivet prioriteres højt 

Legepladsen som dynamiske læringsmiljø indeholder blandt andet en stor bålhytte, hvor vi eksempelvis sammen med børnene laver mad, snitter og maler. Desuden kan børnene udfolde sig motorisk i de mange forskellige legezoner på vores store legeplads.  

Vi har høns, kaniner og andre dyr som børnene er med til at varetage pasning og fodring af. Det præger ligeledes vores legeplads. Dyrene er med til at skabe et levende udeområde og give børnene forståelse og respekt for andre levende væsner.  

Friluftsrådets Blå Flag (Spring ud flaget) blev vi i 2019 certificeret til, hvilket indebærer, at vi vægter oplevelser og læring i og med naturen, samt at vi har bevægelse som et særligt fokus i vores daglige pædagogik, da vi ved at bevægelse fremmer trivsel og læring. Vi har skabt et godt børnemiljø i forhold til krop og bevægelse. Indendørs har vi vores motorikrum, hvor der er mulighed for at lave forskellige former for bevægelse sammen med en voksen. Vi har også etableret et puderum hvor pulsen kan komme helt op, enten i en mindre børnegruppe eller sammen med en medarbejder.  

Vi har i den desuden en Naturpatrulje for mellemgruppen med et udvidet fokus på viden om naturen. Naturpatruljen er mandag til torsdag i lige uge ude i nærmiljøet mange fine grønne områder. Naturpatruljen foregår fra uge 8 til uge 42 - gerne i flere uger hvis vejret tillader det.

  

Barnets personlige udvikling 

Selvhjulpenhed hos det enkelte barn er vigtig for at mestre livets mange kommende udfordringer. Vi guider som nærværende voksne barnet i alle dagligdagens gøremål med hensigt på at opnå selvhjulpenhed hos barnet.  

Myndiggørelse hvor barnet bliver inddraget og har medbestemmelse, er hos os et vigtigt punkt i forhold til børneperspektivet. Barnet bliver hørt og taget alvorligt af voksne i børnehøjde. 

Dannelsesrejsen som børnehavebarn afsluttes i ældste gruppen hvor ture og en struktureret aktivitetsplan danner rammerne om et udviklende og lærerigt forløb for børnene, så de bliver bedst muligt klædt på til den kommende skolestart. Vi arbejder struktureret med diverse sange, lege og bøger, som er de samme som barnet vil møde på vores samarbejdsskoler. Det er med henblik på at skabe den gode overgang mellem børnehave og skole.


I er altid velkomne til at kigge forbi og se vores institution efter aftale. I er også altid velkomne til at besøge vores legeplads udenfor åbningstid - legepladsen er til for at blive brugt af glade, aktive børn. 

 
Børnehaven Mariehuset er en kommunal institution og en del af Dagtilbud Sønderbro. Vi er normeret til 65+2 børn i alderen 3-6 år.

Vi har pr. 1. august 2021 fået tilknyttet 2 Ressourcerpladser. Ressourcepladserne er med baggrund i 'Sociale fællesskaber der rykker' i Aalborg Kommune.